Om Pernille

Pernille sørger for at få ny inspiration, kompetencer og udfordringer hele tiden. Hun er en levende fortæller, der med sit sprudlende sprog og medrivende billedrige univers giver liv til historier der ikke kun underholder & rører, men også spænder vidt. Historierne kredser om de store ting i livet: magt, kærlighed, skæbne, fortrængninger, erkendelser og livsmestring fortalt med stort engagement, ro og indlevelse.
– og kun med ord, krop og stemmeføring som virkemidler!

Pernille Stockfleth har en fortid med både musik, teater og pædagogik i bagagen. Hun har spillet teater i teatergruppen Dr. Dante, og hun har sunget rytmisk musik i en årrække. Derudover er hun uddannet pædagog og har arbejdet med faget i 10 år. Hun er desuden en del af det fortsatte læringsmiljø hos Lindeblad A/S, og har deltaget i mangfoldige workshops i AI, Aktiv Læring, Dialoogle og i organisationsfortælling i Golden Fleece Copenhagen regi.